Fieldnotes

Privatlivspolitik

Senest opdateret: 10. juli 2026
⚠️ UDKAST — må ikke offentliggøres som den er. Teksten beskriver, hvad systemet faktisk gør i dag, men de gule felter mangler svar, og hele politikken skal gennemgås af en jurist eller GDPR-rådgiver, før tjenesten sælges kommercielt.

1. Dataansvarlig

Fieldnotes ("vi") stilles til rådighed for virksomheder ("kunden"), der bruger systemet til at planlægge og udføre opgaver. For persondata om slutkunder og om kundens egne ansatte er kunden dataansvarlig, og vi er databehandler. For data, vi selv indsamler via denne hjemmeside — f.eks. tilmelding til en demo — er vi dataansvarlige.

Vores oplysninger: juridisk navn, CVR-nr. og adresse udfyldes. Kontakt: kontakt@fieldnotes.dk.

2. Hvilke oplysninger behandles?

3. Databehandlere — hvor data ligger

Vi bruger disse underleverandører. De behandler kun data efter vores instruks og kun til det, der står her.

LeverandørHvad de behandlerHvor
Supabase
database og filer
Hovedparten af det hele: slutkunder, aftaler, besigtigelsessvar og fotos, tilbud, opgaver, timer, brugere og logs. region udfyldes
Vercel Inc.
hosting
Kører selve applikationen. Data passerer igennem ved hver forespørgsel, og tekniske serverlogs opstår her. EU (Stockholm)
Google
Calendar
Aftaler skrives som begivenheder i en kalender, vi driver: titel med opgavetype og slutkundens navn, adresse og note. Google Ireland Ltd., EU
Google
Maps Distance Matrix
Kun når køretidstjek er slået til: adresser sendes til beregning af køretid mellem to aftaler. Google Ireland Ltd., EU
Resend
e-mail
Bekræftelser, påmindelser, skemalinks, kvitteringer og brugerinvitationer: modtagerens e-mail og beskedens indhold. region udfyldes
Visma / Dinero
regnskab
Kun hvis kunden selv forbinder sit regnskab: slutkundens navn, adresse, telefon, e-mail og CVR samt fakturalinjer sendes til kundens eget Dinero. EU
Dataforsyningen
SDFI, dansk myndighed
Adresseopslag og skråfotos til besigtigelse. Kun adressen eller koordinaterne sendes — ikke navn, telefon eller e-mail. Adresseforslag kaldes direkte fra browseren. Danmark

Bekræft at der er indgået databehandleraftale med hver af dem, og at overførsler uden for EU/EØS er dækket af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

4. Formål og retsgrundlag

Vi bruger ikke data til markedsføring over for slutkunder, til profilering eller til automatiske afgørelser, og vi videresælger ikke data.

5. Opbevaring og sletning

Kunden bestemmer, hvor længe data lever i systemet, og kan selv slette slutkunder, aftaler og besvarelser. Når en virksomheds konto lukkes, slettes deres data hos os, også uploadede fotos — angiv frist, fx 30 eller 90 dage.

Sikkerheds- og handlingsloggen kan ikke slettes indefra, fordi den skal kunne dokumentere hændelser bagudrettet. Angiv hvor længe loggen gemmes.

Er du slutkunde og vil have indsigt i eller slettet dine oplysninger, skal du kontakte den virksomhed, du har aftalen med — de er dataansvarlige. Vi hjælper dem med at efterkomme det.

Demotilmeldinger sendes til vores egen indbakke og slettes på anmodning eller efter … måneder.

6. Sikkerhed

7. Cookies

Vi bruger ingen cookies til statistik, markedsføring eller sporing — hverken på hjemmesiden eller i systemet. Der sættes kun det nødvendige for at være logget ind: en httpOnly-sessionscookie, der slettes, når du logger ud. Dit valg af sprog huskes lokalt i browseren og forlader den aldrig.

8. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet efter GDPR. Er du slutkunde, går henvendelsen til den virksomhed, du har aftalen med. Ellers kontakt os på kontakt@fieldnotes.dk. Du kan altid klage til Datatilsynet.

9. Ændringer

Ændrer vi politikken væsentligt — f.eks. ved at tage en ny databehandler i brug — opdaterer vi datoen øverst og giver vores kunder besked.